Langt flere rykker ind i kontorhotellet

En ny undersøgelse fra MatchOffice, der i Danmark går under navnet Lokalebasen.dk, viser, at de europæiske kontorhoteller oplever en popularitet som aldrig før. Undersøgelsen omfatter besvarelser fra i cirka 700 kontorhoteller fra i alt 49 lande, og viser, at en ud af tre af de adspurgte kontorhoteller kan fremvise udlejningsprocent over 90 procent.

I kølvandet på den øgede efterspørgsel og den høje udlejningsprocent fortæller han dertil, at flere udlejere har i sinde at udvide deres kontorhotel, ligesom prisniveauet sandsynligvis også får et nøk opad i nær fremtid.

Årsagen til den stigende efterspørgsel skal findes i det fleksible koncept, som kontorfællesskaberne typisk tilbyder. Jakob Dalhoff, CEO for MatchOffice, uddyber:

”Mange virksomheder arbejder i dag mere mobilt, og det stemmer overens med mange af de koncepter, som man typisk finder i et moderne kontorhotel. Og mange nystartede virksomheder har ikke mod på at binde sig til de længere kontrakter, der typisk er forbundet med et traditionelt lejemål,” siger Jakob Dalhoff.

Han tilføjer, at kontorhotellets koncept er ideelt for selvstændige, freelancere og for start-up virksomheder, da man ikke får udgifter som istandsættelse og indretning af kontorlokaler samt diverse driftsomkostninger.

Læs mere: Ny undersøgelse: Kontorhotellet 2016 fremviser rekordhøje udlejningsprocenter

Læs hele rapporten her: Industry Survey 2016