København har rigeligt med kontorer; alligevel vil man bygge endnu flere

Godt ti år efter den omfattende finanskrise er økonomien efterhånden ved at være på ret køl igen. Der er igen kommet gang i forbruget, ligesom at byggeriet og erhvervslivet også trives bedre og bedre. Netop byggeriet er også i hopla, fordi der er efterspørgslen på alverdens forskellige bygninger; heriblandt studieboliger i universitetsbyerne og lækre lejligheder i nye og hippe områder. Ét sted, hvor der dog ikke umiddelbart er behov for nye byggerier, er på kontorområder – alligevel, så er der store planer om milliardbyggerier, især i København. Det er problematisk, for rigeligt med kvadratmeter står i forvejen tomme.

Efterspørgsel matcher ikke udbud på eksisterende kontorområder

Lige nu står der kontorer tomme i hovedstaden i sådan et omfang, at det svarer til 33 gange så mange kvadratmeter, som Mærsk hovedsæde fylder. På en anden klassisk skala svarer det til 168 fodboldbaner, når man tager udgangspunkt i Landsholdets hjemmebane, Parken. I alt er dette i omegnen af 1,2 millioner kvadratmeter, som står ubrugt hen.

Dette går desuden hårdt ud over mange pensionskasser, som har en større del af markedet. Med andre ord går det altså også udover pensionskassernes kunder. Der er ganske enkelt ikke en efterspørgsel, som matcher udbuddet på kontorplads, samtidig med at de større virksomheder hellere selv vil bygge nyt. Netop disse to ting, at de store selskaber hellere bygger nyt, og at der er rigeligt med kontorplads i forvejen, skaber en såkaldt pukkel, som påfører større risici for investorerne.

Byggeboom er på vej

Virksomheder har i dag behov for at udvikle sig, og det øgede pres på erhvervslivet og konkurrencen betyder, at man gerne investerer i nye, flotte kontorbyggerier. Det, og at økonomien igen er kommet på ret kurs, betyder, at der allerede nu er milliardstore planer for kommende byggerier af kontorer. Mere konkret bliver det vurderet, at investeringerne i kontor- og erhvervsbyggeri i hele landet vil stige fra 3,3 milliarder i 2015 til 7,3 milliarder i 2017. Omtrent halvdelen af denne estimerede stigning er traditionelt set kontorbyggerier, hvoraf resten af butikker, lager, industri og lignende. Med andre ord, så fylder de kommende kontorbyggerier markant – især set i lyset af, at der i forvejen er rekordmange kontorområder ledige.

Prisen på kontorlejemål holdes nede

En anden effekt af denne udvikling er desuden, at priserne på de mange ledige lejemål holdes nede. Den tilsyneladende lave efterspørgsel har dermed gjort sit indtog, og det kan naturligvis siges at være positivt for dele af erhvervslivet. Lavere priser på lejemål gør det mere attraktivt at flytte ind for de virksomheder, for hvem det er attraktivt.

Dog er disse lave lejepriser også en advarsel for de føromtalte pensionsselskaber, som ofte sidder på disse ejendomme. For det er ikke umiddelbart positive at eje disse, da de færreste lejes ud. At mange af de samme selskaber så også investerer i de nye kontorlandskaber hos store koncerner og virksomheder er tvetydigt, og bør anses som værende en blinkende advarsel.