Når du har medarbejdere i din virksomhed, har du et vist ansvar for dem. De fleste ting, som de skal bruge i dagligdagen, skal du stille til rådighed. Når det kommer til kontormøbler, er det ikke helt ligegyldigt, hvilke løsninger du vælger.
Det kan altid betale sig i det lange løb, at du vælger de ergonomisk korrekte kontormøbler. Læs med her, hvorfor, og bliv klogere på, hvilke du skal vælge.
Mindsk sygdom og øg arbejdsglæden
Når du vælger ergonomisk korrekte kontormøbler, giver du de bedste forudsætninger for dine medarbejdere. De får nemlig mulighed for at arbejde, mens deres krop er placeret i den rigtige position.
Når dine medarbejdere sidder eller står korrekt, mindsker du risikoen for, at de skader deres krop. Hvis man over en længere periode sidder eller står i en forkert stilling, kan det have store konsekvenser. Det er noget, der kan give varige men.
I dagligdagen kan det også give ømme kroppe. Det kan betyde, at dine medarbejdere oftere melder sig syg. I nogle tilfælde kan det også resultere i længerevarende sygdom, hvis de for eksempel får problemer med ryggen.
Ergonomisk korrekte kontormøbler er derfor det eneste rigtige valg, hvis du vil gøre det bedste for dine medarbejdere.
Disse ergonomisk korrekte kontormøbler skal du have
Der er flere forskellige kontormøbler, du kan vælge imellem, når det skal være ergonomisk korrekt. Først og fremmest er det vigtigt med et godt skrivebord. Det er ikke som sådan kvaliteten, der er det vigtigste. Det er langt mere funktionerne, der er vigtige.
Det anbefales at benytte et hæve/sænke-skrivebord. Det sikrer nemlig, at dine medarbejdere kan indstille højden specielt til deres mål. Derudover giver det også mulighed for, at medarbejderen kan stå op og arbejde fra tid til anden.
En god kontorstol er også rigtig vigtigt. Her er det også funktionerne, der afgør, om der er tale om en ergonomisk korrekt kontorstol. Den skal kunne justeres i højden. Derudover er det også en fordel, hvis højden på ryglænet kan tilpasses. Er der en vippefunktion til sædet, har du et rigtig godt bud på en optimal kontorstol.