Derfor skal chefer, mellemledere og ansatte sidde blandet

På mange arbejdspladser har chefen sit eget kontor, mens mellemlederne sidder samlet i den ene eller anden udstrækning, og de ”almindelige” ansatte sidder for sig. Det er imidlertid ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige løsning. Her kigger vi nærmere på, hvorfor det mon er sådan.

Nedbryd hierarkiet ved at sidde blandet

En af de helt klare fordele ved at side blandet på kryds og tværs er, at hierarkiet på arbejdspladsen derved bliver nedbrudt. Har I et ønske om at have en flad struktur på kontoret, kan dette således være medvirkende til, at I får netop det. Ved at blande de forskellige medarbejdere på denne måde bliver fællesskabet styrket på tværs af ”hierarkiniveauer”, og det kan i høj grad være en fordel. Sidder man ved siden af ens mellemleder, får man med stor sandsynlighed opbygget en stærkere relation til vedkommende, og det er gavnligt i det daglige arbejde.

Gør det nemmere at udvikle den interne arbejdsgang

Alle medarbejderne på en arbejdsplads har noget at bidrage med, og alle har en holdning til, hvordan tingene fungerer på arbejdspladsen. Det er imidlertid ikke altid, at dem der, så at sige, er ”nederst i fødekæden”, byder ind med deres idéer til fornyelse og forbedring, og det er en skam. Det er dog klart, at det kan virke grænseoverskridende at skulle banke på chefens kontordør for at komme med et forslag til en lille forbedring i driften. Sidder man derimod over for vedkommende, bliver det nemmere at få nævnt ens idéer og inputs, og det kan bidrage til en bedre drift.

Få nye idéer på bordet

Generelt gælder det, at der kan komme rigtig mange nye idéer på bordet ved at blande folk på kryds og tværs. Har mellemlederne stirret sig blinde på et problem, kan nogle af de andre medarbejdere med stor sandsynlighed bidrage med noget. Alle disse inputs ville man ikke nødvendigvis få, hvis man sad opdelt på arbejdspladsen. Der bliver ganske enkelt skabt en mere åben og omfavnende atmosfære ved at sidde blandet, og det kan i høj grad medvirke til, at virksomheden udvikler sig til det bedre både på det interne plan og i forhold til kunder, samarbejdspartnere og projekter.