Antallet af ledige kontorlokaler i hovedstaden og omegn er faldet drastisk

Erhvervslivet blomstrer som aldrig før i København, og som virksomhed skal man være meget hurtig, hvis man vil sikre sig gode lokaler – både helt inde i centrum, men også i forstæderne. Kontorlokalerne bliver nemlig revet væk, så snart de er ledige eller er færdigbyggede.

Tomgangen af ledige kontorlokaler er faldet

I København by med Dragør, Frederiksberg og Tårnby har antallet af ledige kontorer været det laveste i næsten et årti. I hovedstaden stod 5,7 % af kontorerne ledige i starten af 2018, og det er det laveste tal siden 2009. For Københavns omegn ligger tallet på 11,4, og er det laveste i 4,5 år. Tallene er positive og tyder på, at det går godt i dansk erhvervsliv. Dog er der et stykke vej, før vi når ned på procenttallene for København by og omegn før finanskrisen, hvor ledige kontorlokaler i hovedstaden lå under 4 %, mens omegnens ledige lokaler lå på 6 %.

På trods af udflytningen til provinsen

Selvom staten siden slutningen af 2015 har udflyttet arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen, er de ledige lokaler i København hurtigt blevet overtaget, og det peger på, at der har været, og måske stadig er, et stort behov for ledige lokaler i storbyen. Det lave antal ledige kontorer skyldes også, at langt flere udenlandske virksomheder lejer sig ind i kontorlokaler i den danske hovedstad, hvilket resulterer i mangel på kontorer for danske virksomheder og iværksættere. Dog forsøger København konstant at finde plads til nye kontormuligheder. På landsplan bliver 24 mio. kvm brugt som kontorer, hvoraf København by og omegn udgør henholdsvis hele 5,9 og 3,8 kvm.

Overvej nøje dine behov og krav

Har du planer om at finde kontorlokaler i Københavnsområdet, skal du gøre dig det helt klart, hvad du går efter i forhold til beliggenhed, størrelse og pris. På den måde kan du hurtigt og målrettet gå efter de helt rigtige kontorlokaler til dig, når de bliver ledige på markedet.