20.01.2012 11:10
BAR Kontor har netop foretaget en rund-spørge blandt et udsnit af de danske kontor-arbejdspladser. Her svarer knap fire ud af fem, at APV’en er med til at øge fokus på arbejdsmiljøet, og 58 % har angivet, at Arbejdspladsvurderingen reelt bidrager til et bedre arbejdsmiljø.
BAR Kontor har netop udgivet en ny vejledning, der skal hjælpe kontorarbejdspladserne til at blive bedre til at udføre og følge op på APV’en.
Tal fra Arbejdstilsynet viser, at over 50 % at de påbud og vejledninger, som Arbejdstilsynet giver til virksomheder inden for BAR Kontors område, skyldes forhold inden for egenindsatsen, som fx kan være manglende eller mangelfuld APV. Så der er god grund til at prioritere APV.
For ArbejdsPladsVurdering, eller APV, behøver ikke at være svært og langsommeligt at lave. APV’en er ikke blot administration og papirarbejde, men derimod et redskab til at forbedre arbejdsmiljøet.
Få jeres APV bredt ud
Det har derfor stor betydning, at man får gennemført sin APV med så mange deltagende medarbejdere som muligt – og samtidig sørger for at få handlet på de resultater, der kommer ud af kortlægningen af arbejdsmiljøet.
For det er ifølge BAR Kontor væsentligt, at virksomheden sørger for at følge op på de tilbagemeldinger, som medarbejderne har givet udtryk for.
"Det er først og fremmest positivt at se, at flere end hver fjerde angiver, at der ikke er nogen problemer med at foretage APV. Men vi kan samtidig se, at der er flere, der angiver ’manglende engagement’ som største barriere for at lave APV – og der er reelt også arbejdspladser, der ikke får den foretaget. Det, håber vi, at kunne lave om med den nye vejledning," forklarer Rikke B. Ørum, formand i BAR Kontor, og uddyber:
"APV er et rigtigt godt redskab til at sikre sig, at arbejdsmiljøet fungerer i dagligdagen. Det er en lejlighed til at italesætte nogle af de ting, som man måske ellers ikke får taget sig tid til i dagligdagen. Samtidig kan man bruge APV som et godt udgangspunkt for den årlige arbejdsmiljødrøftelse."
Mange APV-metoder
Der er flere forskellige måder, hvorpå man kan foretage dele af sin APV, fx på et afdelingsmøde, på en rundgang i virksomheden, med et spørgeskema – eller måske en kombination af flere af metoderne. Det behøver ikke at være så omstændeligt, som nogle virksomheder måske har en tendens til at gøre det til.
"Nu er der ingen undskyldninger for en manglende eller mangelfuld APV. Det er ikke så svært, og denne vejledning er et godt redskab til medarbejdere og ledelse i virksomhederne til at arbejde systematisk og forebyggende med arbejdsmiljøet.
Fremadrettet forventer jeg at se færre påbud fra Arbejdstilsynet på dette område," udtaler Svend-Erik Hermansen næstformand i BAR Kontor.
På rundgang i virksomheden
I organisationen Prosa har man haft størst succes med at foretage APV’en på ’rundering’, det vil sige, at man går rundt på arbejdspladsen og taler med folk ansigt til ansigt.
"Jeg synes, at den bedste metode til APV er at gå rundt og tale med folk og høre, hvilke problemer, der er. Fx om der er problemer med varme, kulde eller lys, som skal løses hurtigt. Så er det nemmest lige at tale om det og få det ordnet. Vi får løst mange småting, når vi alligevel er ved folks arbejdsplads.
En del spørgsmål er lettere at forstå, hvis man kan få dem demonstreret. Og endelig er runderingsmetoden god, fordi den sikrer, at vi og dem, der bliver "undersøgt", har den samme forståelse af spørgsmålet, og hvordan det skal tolkes," forklarer Allan Pleman, arbejdsmiljøkonsulent i Prosa og uddyber:
"I praksis går arbejdsmiljøgruppen rundt til hver enkelt. Dog har vi en aftale om, at lederen i arbejdsmiljøgruppen ikke tager sine egen ansatte. Vi har i arbejdsmiljøorganisationen aftalt en fælles tjekliste, som vi tager udgangspunkt i.
Den sender vi til folk samtidig med, at vi laver aftalen om at kigge forbi. Når vi har været alle igennem, tager vi en snak i arbejdsmiljøgruppen og ser på, hvad der er af ting, der skal løses. Vi laver så en handlingsplan for de enkelte spørgsmål med, hvem der er ansvarlig, og hvornår der skal følges op."
Lokalebasen.dk er en portal der har samlet danske erhvervslokaler til leje og til salg, både indenfor kontor, produktion og lager.
Bestil information om de kontorlokaler du finder interessante og få etableret den første kontakt til udlejer.
Find traditionelle kontorer til leje:
Kontorfællesskaber.dk giver overblik over alle danske kontorhoteller. I forhold til traditionelle kontorlokaler kan der være mange fordele ved leje af kontor i et kontorhotel, fx: fleksible lejevilkår og minimale startomkostninger.
Find servicerede kontorer til leje:
DN Erhverv A/S formidler investeringsejendomme i hele Danmark. Med speciale indenfor kontor, beboelses og erhvervsejendomme, er der stor sandsynlighed for, at vi kan finde den investeringsejendom, du søger.
Se investeringsejendomme til salg:
Søger du lejebolig i Danmark, så henviser vi til vores samarbejdspartner Scandia Housing. For at se deres udvalg klik her: Udlejning af bolig